Udfordringerne går igen, det er massiv belastning, skolevægring, social angst, bekymringstanker, eksekutive udfordringer, søvnbesvær og en meget presset selvregulering.
Ovenstående udfordringer ser vi i forskellige kontekster, også i særlig svær grad sammen med autisme. Med neurofeedback ser vi gode resultater på disse udfordringer hver for sig. Det forklarer også hvorfor vi oplever at metoden formår at hjælpe de børn, unge og voksne med autisme som modtager træningen. Det er ikke en træning af “autismen” eller en behandling som sigter på nogen diagnose, hos os er det nemlig symptomerne og de underliggende neurologiske problemstillinger som vi træner hjernen til bedre at håndtere eller kompensere for. Derfor kan alle have gavn af neurofeedback til bedre at rumme ydre stressfaktorer og måske påfølgende angst, og det kan i særlig grad gøre sig nyttigt ved autisme. Det er fordi nervesystemet her har så stor gavn af at blive reguleret ned, så stressniveauet mindskes.
En vej til bedre selvregulering
Mange som selv har børn eller som arbejder med børn, ved hvor vigtigt det er at co-regulere. Altså at regulere hinandens nervesystem. Det kan kræve åbent kropssprog, fysisk berøring for at berolige, rolig ansigtsmimik og tale, anerkendelse af følelser og meget mere som hjælper os til at lære vores eget nervesystem at kende. Det er også forudsætningen for at en god selvregulering kan udvikles. Det er spejlneuroner og neuroplasticitet in action. Det kan dog være sværere at lykkes med at co-regulere eller det kan være nødvendigt at gøre på andre måder, for nervesystemet hos neurodivergente børn og unge.
Neurofeedback tilbyder en unik måde at træne denne regulering og hjælpe til mere fleksibelt at balancere f.eks. arousalniveauer og aktivering. Den tilbagemelding hjernen får ved neurofeedback gives via sanserne og er en tilbagemelding som hjernen forstår intuitivt. Denne tilbagemelding kan hjælpe til mere ro, så vi på ny kan få flere ressourcer og evner til at gå dagen i møde. Dette er dog blot en af årsagerne til at neurofeedback skaber de nyttige resultater vi ser.
Neurofeedback er en nænsom og kærlig indsats, som stiller få krav
Neurofeedback er en utroligt nænsom og kærlig indsats. Mange oplever problemer med de tilbud som de modtager, fordi deres børn eller unge ikke kan modtage dem – forståeligt nok. Med mange belastninger kommer et presset nervesystem og vi ser kravafvisende adfærd. Vi kalder det sikkerhedsadfærd. Et meget bedre ord som Ungeindsatsen i Mariagerfjord kommune har beriget os med. Det er netop af sikkerhedsmæssige årsager denne adfærd i første omgang udvises. Når belastningerne er nået hertil, er det svært at tilbyde indsatser som kan være både meningsfulde for barnet eller den unge, og som de også kan gennemføre. Neurofeedback kan begge dele.
Ved neurofeedback behøver man ikke forstå formålet, for at man kan have gavn af træningen. Og ligeledes behøver man ikke være motiveret eller bevidst engageret, man skal blot være til stede. Træningen foregår på et ubevidst plan, fordi hjernen selv regulerer ud fra den mangfoldige feedback som animationerne giver på hjerneaktiviteten. Langt størstedelen af vores sansebearbejdning og handlingsmønstre foregår førbevidst for os, og det er samme neurale funktioner der udnyttes med neurofeedback.
Og det gør neurofeedback særligt nyttig ved autisme, hvor mange andre indsatser bliver et nyt krav der stilles til barnet eller den unge. Derimod kan de med neurofeedback se en film eller serie som de kender, mens hjernen kommer til træning. Det giver en enorm høj succesrate, og et nyt initiativ som rent faktisk lykkes.
Neurofeedback i praksis
Flere steder i Danmark er neurofeedback allerede implementeret som indsats, også til at hjælpe ved autismespektrumsforstyrrelser. I beskæftigelsesindsatsen i Nordjylland anvender Aalborg og Hjørring jobcentre metoden til at hjælpe belastede unge og voksne videre. Til dato er mere end 340 borgere med autisme, ADHD eller andre udfordringer blevet hjulpet her. Du kan læse om deres resultater i vores artikel HER.
I Mariagerfjord kommune har ungecentret gjort en særlig indsats for deres stærkt belastede unge med autisme. Her har 6 unge modtaget et træningsforløb, og resultaterne er siden blevet delt i en rapport som autismekonsulenter i kommunen udarbejdede. Flere af de unge kom videre i nye forløb, og det var tydeligt for konsulenter og familier at der skete en positiv udvikling på flere relevante parametre omkring trivsel og hverdagsmestring. Du kan læse rapporten og mere om Mariagerfjord kommunes arbejde HER.
Du kan også høre Mette Skjærbæk, leder af Skjærgården som hjælper unge med autisme og spiseforstyrrelse, om hvordan hun anvender neurofeedback HER.
Forskningen på neurofeedback og autisme
Den senere tid har der været ryk på forskningen bag vores neurofeedbackmetode ved autismespektrumforstyrrelser. Autisme er et område hvor der i den grad har manglet forskning, trods de positive resultater der kunne vises i klinikkerne flere år tilbage. (Se f.eks. Denne video fra vores stifteres klinik i USA).
I de senere år er der publiceret flere undersøgelser som har anvendt metoden, og testet resultaterne af træningsforløb.
I 2023 kunne et hold forskere vise at velfungerende unge med ASF havde god effekt på hæmmende kontrol, altså evnen til at afholde fra at handle impulsivt. Undersøgelsen havde en randomiseret fordeling af deltager til hhv. rigtig eller “sham” neurofeedback, blindet for deltagerne. Deltagerne modtog 15 sessioner. Det var både muligt at observere en forandring i de deltagendes hjernebølgeaktivitet efter forløbet, og forbedringer på adfærdsmæssige målepunkter. De samme resultater viste sig dog ikke ved senere opfølgning, hvilket er forståeligt med det lave antal sessioner. 15 sessioner er for lidt når vi ønsker at sikre en varig effekt, hvilket vi også ved fra klinisk praksis. Undersøgelsen viser dog at indsatsen har en positiv effekt, og vi afventer resultater fra flere sessioner som afspejler den kliniske praksis, hvor vi anbefaler minimum 30 sessioner ved autisme.
Et andet hold forskere har publiceret to undersøgelser i hhv. 2023 og 2024. De har trænet 35 børn og unge med autisme af varierende grad. Her har man givet 30 sessioner neurofeedback og gennemført en længere række tests for at vurdere effekten. Den første publikation viste de adfærdsmæssige effekter af indsatsen, hvor neuropsykologiske tests viste fremgang på eksekutive funktioner, arbejdshukommelse og bearbejdningstid. Her var der effekt af indsatsen, også varig effekt ved senere opfølgning. Den anden publikation viste forandringer i hjernebølgemønstre, hvor forskere i dag leder efter flere sammenhænge mellem hjernemålinger og symptomer.
Adspurgt forklarede førsteforfatter Saleem, S. at både deltagende og forældre var glade for at deltage, hvilket afspejler vores oplevelse af at indsatsen. Neurofeedback stiller ikke for store krav til familie eller den unge og indsatsen modtages positivt.
Forskningen afspejler den stigende interesse som vi også oplever på området herhjemme. Vi nærmer os 400 uddannede trænere og vi har flere og flere større indsatser som børne- og ungehjem der tager indsatsen til sig, ligesom udbuddet at private klinikker der tilbyder neurofeedback er stærkt stigende.
I alt har 22 kommuner investeret i neurofeedback.

