Patienter modtager ikke den hjælp de har brug for, når de skal behandles for hjernerystelse. Det betyder at flere og flere selv leder efter behandling for deres følger efter hjernerystelse. Det udstiller et behandlingssystem som både patienter og fagpersoner er utilfredse med.

Dansk Center for Hjernerystelse udgav sidst i marts deres nye rapport om behandling af let hovedtraume.

Her slår de fast at der er store problemer med det danske behandlingssystem til følger efter hjernerystelse. Daglig leder Hana Malá Rytter udtaler til DR at patienter bliver mødt af et fragmenteret system med mangler i information og vejledning. I rapporten anbefales både et bedre tværfagligt samarbejde samt flere muligheder for behandling.

DR har lavet en god dækning af problematikken, som kan læses her.

Kan neurofeedback hjælpe?

Følger man lidt med, vil man vide at neurofeedback er et effektivt redskab til at hjælpe mennesker med følgerne efter hjerneskader.

Hør sportsterapeut Veronika Kreitmayr fortælle om hvordan hun bruger neurofeedback til sportsudøvere her.

Det gælder både nyerhvervede skader, men også de følger som nogle oplever på lang sigt. Neurofeedback er blevet anvendt til sportsudøvere og krigsveteraner gennem mange år. I de senere år er opmærksomheden blevet rettet mod hjernerystelser og hovedtraumer hos den almene befolkning.

Selvom forskningen endnu består af mindre undersøgelser spredt over forskellige typer af neurofeedback, viser reviews at der er positive resultater i de tilgængelige undersøgelser.

ILF neurofeedback og forskning

ILF neurofeedback er også i et tidligt stadie forskningsmæssigt, om end resultaterne er interessante.

I 2021 fik Carlton & Ross penge til en større undersøgelse, baseret på deres pilotstudie af veteraner med følger efter mild traumatisk hjerneskade. Det har Dansk Center for Hjernerystelse skrevet om her.

Men der findes også et mindre dobbeltblindet placebokontrolleret studie af ILF neurofeedback ved frontallaps hjerneskader, som viste lovende resultater.

Kort sagt er det et område i stor udvikling og med lovende resultater.

ILF neurofeedback og vores kliniske erfaringer

Fra kliniske erfaringer ved vi at neurofeedback er et effektivt redskab, som du blandt andet kan høre hos Veronika.

Internationalt har vi set imponerende kliniske resultater ved forskellige typer af hjerneskader, herunder hjernerystelse, hjerneblødning, post-Covid mm.

Det er blandt andet symptomer som søvnproblemer, brain fog, koncentrationsbesvær, motoriske forstyrrelser, hovedpiner, sanselig hypersensitivitet og energiudsving hvor vi ser imponerende resultater.

Og hvad er det neurofeedback gør?

Selvom dette endnu er et stort spørgsmål at besvare simpelt, ved vi at mange symptomer som følger efter de forskellige typer af hjerneskade, overordnet følger et lignende kendt mønster. Dette mønster har med neuronernes aktivitetsmønstre at gøre.

Dette aktivitetsmønster kan beskrives som en ustabilitet mellem hjernens aktiverende (excitatoriske) og hæmmende (inhibitoriske) funktioner. Ved hjerneskade kan neuronerne blive overaktive, hvilket netop kan føre til symptomer som hypersensitivitet og hovedpine.

Læs mere om tilstanden her.

Og denne tilstand er vi som neurofeedbacktrænere meget opmærksomme på.

Faktisk er tidligere hjerneskade/hjernerystelse noget som vi altid tager hensyn til, når vi møder en ny klient til et forløb.

Er du nysgerrig på at høre mere? Kontakt os!

Kontakt os

Del dette: