De sidste tre uger har været fyldt med spænding, læring og udvikling hos EEG Institute. Vi har haft fornøjelsen af at gennemføre tre helt særlige uddannelsesforløb – hver med sit unikke fokus.

Basic Course for første gang i København

I uge 44 afholdt vi vores Basic Course – grunduddannelsen i Infra low frequency neurofeedback. Kurset blev afholdt i smukke rammer ved Marmorkirken i København, hvor deltagerne fik en solid introduktion til de grundlæggende teknikker og teorier bag vores metode. En fantastisk start for mange nye trænere på deres rejse inden for neurofeedback!

I løbet af ugen havde vi også besøg af Rasmus Lund-Nielsen, psykiatri-, børn og unge ordfører OG formand for Folketingets Sundhedsudvalg. Du kan forvente at høre mere om vores snak med Rasmus i den kommende tid.

Jens og Christian træner Alptha-Theta på Advanced Course

Jette forklarer neurofeedback for Rasmus Lund-Nielsen

Introforløb for Fonden SEMAI

I uge 45 tog vi til Nordjylland, hvor vi startede et introforløb for medarbejdere hos Fonden SEMAI, der arbejder med udsatte borgere. Det var en stor fornøjelse at klæde SEMAI’s dygtige medarbejdere på med redskaber, som de nu kan bruge i deres vigtige arbejde for at støtte udsatte borgere i deres trivsel og udvikling. Det var vores første forløb for en samlet medarbejdergruppe, der har arbejdsplads og indsats tilfælles. Det har givet os mulighed for at tilrettelægge et helt unikt efteruddannelsesforløb som skræddersyes til indsatsområdet og inkluderer løbende rådgivning og implementering. Et forløb vi allerede nu har nye forespørgsler på.

Jens og Christian træner Alptha-Theta på Advanced Course

Medarbejdere på Fonden SEMAI laver 10-20 system over elektrodeplaceringer

Advanced Course & afslutning hos SEMAI

Uge 46 bød på et intensivt Advanced Course, en opkvalificerende efteruddannelse for erfarne neurofeedbacktrænere. Her lærte deltagerne nye teknikker som Synchrony og Alpha-Theta neurofeedback, som gør det muligt at arbejde endnu dybere med mental og følelsesmæssig balance. Vi er altid top begejstrede for at bruge dage med vores fantastiske trænere, og dette var ingen undtagelse!

Ugen blev afsluttet med den sidste del af introforløbet hos Fonden SEMAI. Det var en fornøjelse at afslutte denne rejse sammen med deres dedikerede medarbejdere, og vi glæder os til at følge deres implementering af metoden i den kommende tid.

Jens og Christian træner Alptha-Theta på Advanced Course

Jens og Christian træner Alpha-Theta på Advanced Course

Vil du med på et af vores hold i 2025?

Vi har allerede planlagt vores uddannelsesforløb for 2025, og vi glæder os til at byde endnu flere interesserede velkommen.

Læs mere og reserver din plads her: https://eeginstitute.dk/events/

Kontakt os

Del dette:

Læs også…