Den Sociale Udviklingsfond anvender neurofeedback, og det har de skrevet en artikel om i novemberudgaven af SUF Magasinet.

I artiklen møder du seniorkonsulent Thomas Rotne, som fortæller hvordan de anvender neurofeedback, hvad det kan og hvilke resultater de opnår med denne velfærdsteknologi. Thomas Rotne udtaler:

Det vilde er, at de unge, som får neurofeedback, altid tropper op. Vi har en målgruppe, som ellers kan være udfordret, når det kommer til stabilt fremmøde, men timen med neurofeedback 2-3 gange om ugen, løber de ikke fra.

Vi ved at neurofeedback er en behagelig måde at træne hjernen på, som stiller få krav og bliver mødt med stor motivation. Det er med til at gøre neurofeedback særligt, fordi færre krav sikrer engagement hos mennesker som ofte føler sig svært belastede.

Vi er begejstrede over at SUF vil fortælle om deres anvendelse af neurofeedback, og vise hvordan neurofeedback kan gøre noget helt særligt for dem der har det svært.

SUF – Den sociale udviklingsfond

Den Sociale Udviklingsfond er en nonprofit almennyttig fond som skaber bedre livsvilkår for belastede unge og voksne med betydelige personlige og sociale udfordringer. SUF er stiftet i 1991, og driver i dag 30 afdelinger og specialprojekter med omkring 500 ansatte.

EEG Institute deler til dagligt hus med Special Minds, som er en del af SUF. Special Minds laver individuelt tilrettelagte forløb for unge med autismespektrumsforstyrrelser.

Læs hele artiklen HER.

Eller læs novemberudgaven af SUF Magasinet her.

Du kan også finde meget mere info om SUF på SUF.dk.

Kontakt os

Del dette: