Fraværet blandt skolebørn er stigende, og har været det gennem en årrække. Her ser vi en bekymrende overrepræsentation af børn med psykiske diagnoser i statistikkerne over børn som vægrer sig fra skolen (Dumstrei, 2023).

Hos 94% af børn i skolevægring er det psykiske og/eller sociale problemstillinger, som udgør årsagen til skolevægringen. Blandt de hyppigste årsager er angst, som vurderes at have indflydelse på skolevægringen i 49% af tilfældene. I 29% af tilfældene vurderes det at ADHD og/eller autisme har betydning. Yderligere 10% oplever stress, også kaldet tilpasningsreaktion. (DP.dk 2018)

Når så stort et antal børn mistrives i en grad, at de ikke kommer i skole, er vi, som samfund, nødt til at gøre hvad vi kan, for at støtte- og hjælpe dem tilbage i skolen; og vi er derfor forpligtet på at undersøge og være nysgerrige i forhold til hvilke nye redskaber vi har.

Netop neurofeedback er relevant, da det har vist lovende resultater ved ADHD, autisme og som en hjælp ved stigende belastningsreaktioner.

Neurofeedback

Neurofeedback er velfærdsteknologi, som kan anvendes som indsats mod den stigende skolevægring i Danmark. I skolen kan neurofeedback anvendes forebyggende, hvilket er sket flere steder med gode resultater. Neurofeedback kan også anvendes når det allerede er gået galt, efter en længere periode med fravær fra skolen, hvor modvilligheden og mistrivslen har vokset sig større. Neurofeedback er en ikke-kravstillende indsats, og den kan igangsættes i hjemmets trygge rammer.

Med neurofeedback søger man at dæmpe årsagen til og symptomer på lidelser, som kommer i vejen for en hverdag i trivsel og balance. Indsatsen er målrettet funktioner i hjerne og centralnervesystem, hvor der faciliteres nye neuronforbindelser, som kan hjælpe os ud af fastgroede mønstre.

Selvom træningen har indvirkning på vores hjerne og nervesystem, er den non-invasiv, stiller absolut få krav, og er meget behagelig. Neurofeedback kræver ikke samtale for at virke eller at der er stillet en diagnose. Derfor kan alle modtage og have gavn af neurofeedback.

Træningen foregår på et ubevidst plan, hvor autonome processer i hjernens elektriske aktivitet og signalstoffer stabiliseres og kommer i balance. Derfor kan neurofeedback anvendes til børn, som udviser stor modvillighed over for krav, eller som har meget få ressourcer til at gennemføre øvrige indsatser.

Her kan du læse mere om neurofeedback.

Neurofeedback anvendes på skoleområdet i Danmark.

Neurofeedback anvendes flere steder på danske skoler, som en ekstra indsats til de børn, som oplever udfordringer med hverdagens sociale og/eller faglige krav.

Neurofeedback er gennem mange år blevet undersøgt som en indsats i forhold til ADHD og autisme blandt andet som alternativ eller supplement til medicin og samtaleterapi. I 2021 udkom en undersøgelse fra Tyskland, hvor resultaterne fra træning af 256 børn og unge med ADHD kunne præsenteres (Riederle et al., 2021). Denne undersøgelse viste at ILF-neurofeedback havde en markant effekt på kernesymptomer for ADHD, dvs. uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Derudover kunne undersøgelsen vise positiv forbedring på Continuous Performance Test, en neuropsykologisk test af vedvarende opmærksomhed og impulskontrol.

EEG Institute valgte at gentage denne undersøgelse i mikroformat på en Dansk folkeskole, hvor 6 elever fra klassetrin 1.-6. blev tilbudt neurofeedbacktræning. Resultaterne hos de danske skoleelever stemte overens med resultaterne fra den tyske undersøgelse. Den neuropsykologiske test viste fremskridt, og forældre scorede udfordringer hos barn/den unge lavere efter forløbet, sammenlignet med startmåling.

Score i test. Gennemsnitlig score for samme alder og køn er 100. Der ses altså en stor forbedring på Vedvarende opmærksomhed og reaktionstid, samt en mindre fremgang på impulskontrol og variation i reaktionstid. Tilsammen viser resultaterne at kernesymptomer på ADHD er mindre fremtrædende efter forløbet.

Neurofeedback kan hjælpe på mange af kernesymptomerne ved ADHD og Autisme. Neurofeedback styrker eksekutive funktioner, mindsker hyperaktivitet, impulsivitet og uopmærksomhed og mindsker udfordringer med sanseintegration. Herudover viser træningen god effekt på søvn, humør og andre belastninger af nervesystemet som angst og arousalproblematikker.

Neurofeedback og skolevægring

Neurofeedback er allerede anvendt ved skolevægring, og har vist resultater for børn i Danmark. En af disse er Oliver (anonymiseret) som har modtaget neurofeedback i forbindelse med et specialtilbud for børn med diagnoser og skolevægring:

“Oliver er diagnosticeret med ADHD og Aspergers syndrom. Ved udredningen blev han beskrevet med vanskeligheder med udtrætning, motorisk uro, koncentrationsbesvær og impulsivitet samt sociale vanskeligheder og visse adfærdsmæssige vanskeligheder og ængstelighed. Yderligere er Oliver blevet diagnosticeret med depression i moderat grad.

Oliver er på nedsat skema. Da han startede med at træne neurofeedback, kom han i skole 4 timer om ugen – fordelt på to dage. Efter ca. 20 træninger kom Oliver i skole 13 timer om ugen fordelt på fire dage, hvilket er en stigning i fremmøde på over 200%. Oliver er blevet glad for at komme i skole, og ønsker at komme endnu mere i skole. Flere dage har lærerne i klassen svært ved at få ham ud ad døren, når han skal hjem.”

Hør Ditte, som har taget efteruddannelse i neurofeedback fortælle om sine oplevelser og resultater med autisme og skolevægring:

Nysgerrig: Kontakt os på 2032 9901, eller via kontaktformularen her på siden.

Tusind tak til Ditte Hjørringgaard, Hjørringskolen og Helle Friis-Larsen, Sabro-Korsvejskolen for bidrag til artiklen.

Hvad er skolevægring?

Skolevægring er et relativt nyt ord, som siden 2018 har været genstand for stigende opmærksomhed.

Når et barn er i skolevægring, betyder det kort sagt, at barnet ikke går regelmæssigt i skole. Derimod har barnet ofte et meget højt fravær, som typisk skyldes en modvillighed mod at komme i skolen. Skolevægring er ikke det samme som pjækkeri eller at foregive sygdom. Derimod har skolevægring rod i dybereliggende problemer, som barnet oplever grundet psykiske eller sociale problemstillinger.

Skolevægring har således, gennem en årrække, været et voksende problem, og vi oplever i dag, at flere og flere børn har meget lange perioder, hvor deres tilknytning til skolen er meget begrænset eller helt fraværende. Begrebet skolevægring er vokset de senere år, i takt med at vi i Danmark har oplevet det som et voksende problem, at flere og flere børn ikke kommer i skole.

Dumstrei, B. (2023). Skolevægring: – børn med udfordringer og deres vanskeligheder med at komme i skole. Forskning I Pædagogers Profession Og Uddannelse7(1), 9. https://doi.org/10.7146/fppu.v7i1.136706

Due H. (2018) Flere og flere børn kommer ikke i skole på grund af angst. Psykologernes Fagmagasin, https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/artikler/flere-og-flere-boern-kommer-ikke-i-skole-paa-grund-af-angst/

Schneider H, Riederle J and Seuss S (2022) Therapeutic Effect of Infra-Low-Frequency Neurofeedback Training on Children and Adolescents with ADHD. Brain-computer Interface, IntechOpen. http://dx.doi.org/10.5772/intechopen.97938.

Kontakt os

Del dette: