Når epilepsi er diagnosticeret, bliver det typisk behandlet med medicin til at kontrollere anfaldene. Neurofeedback er et alternativ til at hjælpe mennesker med epilepsi, enten i samspil med medicinen, eller når medicinen slet ikke virker.

Forskning vedrørende brugen af neurofeedback ved epilepsi går tilbage til 1960’erne, hvor professor Barry Sterman gjorde de første opdagelser. Epilepsi var den første lidelse, der blev trænet med neurofeedback. Neurofeedback viste sig at hæve tærsklen for hvornår anfald indtræder, hvilket betyder, at hjernen vil være mere modstandsdygtig overfor anfald. Mennesker med behandlingsrefraktær epilepsi – når epilepsien ikke kan kontrolleres via medicin – har oplevet bedring ved hjælp af neurofeedback. Her har man set en reduktion i hyppigheden og intensiteten af anfaldene, mens den nødvendige restitutionstid efter et anfald blev kortere.

Epilepsi fører også til andre udfordringer i hjernen, såsom de kognitive færdigheder hvilket påvirker vores hukommelse og kognitive funktionsevne. Neurofeedback har vist positiv effekt på kognitive evner hos en lang række udfordringer og diagnoser. Det har man blandt andet dokumenteret ved Continuous Performance Tests samt IQ-tests.

Neurofeedback er en gavnlig tilføjelse i indsatsen til mennesker med epilepsi af flere grunde. Det forbedrer den overordnede funktion i hjernen, og kan hjælpe mere end blot på antal af anfald, intensitet og restitutionstid efter. Det er ikke blot anfaldende der reduceres, men søvnen, humøret og det almene overskud der samtidig bliver større. Det er én af grundene til at neurofeedback siden 60’erne er blevet anvendt til mange andre lidelser, end blot epilepsi. Neurofeedback er sikkert for både børn og voksne, og de positive resultater har i nogle tilfælde vist sig at vare ved, helt op til 10 år efter et forløb. (Strehl et al. 2014)

Neurofeedback er undersøgt i en lang række studier, men også i meta-analyser, hvor man systematisk har kigget på forskellige forskningsforsøg, sammenlignet og kigget efter potentielle fejl i studierne. Her har neurofeedback vist sig effektiv i studier dateret tilbage til 1970. Gennemsnitlig fandt man 61% reduktion i antallet af anfald. (Tan et al. 2009)

Hvordan virker det?
De første metoder til at træne epilepsi med neurofeedback fokuserede på Sensory Motor Rhythm (SMR), som er en særlig hjerneaktivitet mellem 12 og 15 Hz. SMR kan typisk måles over den sensoriske og motoriske cortex, der deler for og baghjernen. Ved at belønne hjernen, når den producerede mere af denne bestemte aktivitet, kunne både mennesker og dyr lære at opregulere denne hjerneaktivitet naturligt, også når de ikke trænede neurofeedback. Det gør, at hjernen har en højere tærskel for hvornår de epileptiske anfald indtræder.

Siden er neurofeedbacken udviklet betydeligt, og i dag træner vi for mange forskellige lidelser udover epilepsi. Med Othmer-metoden træner vi Infra-lave frekvenser, som ligger langt under 12-15 Hz. Vi anvender heller ikke direkte belønning, men viser snarere hjernen hvordan den arbejder lige nu, i stedet for at skubbe den i en bestemt retning. Det har vi set at den lærer mere og udvikler sig bedre af, så hjernens plasticitet og evne til at regulere sig selv kan udnyttes optimalt. Vi ser dog de samme gode effekter, som er vist i forsøgene fra dengang.

Senest er i 2023 udgivet dansk forskning om ILF neurofeedback ved den sjældne epilepsilidelse Dravet-syndrom. Infra-low frequency neurofeedback training in Dravet syndrome: A case study af Henning Laugesen og Casper Schmidt er første undersøgelse i verden, som undersøger neurofeedback ved Dravet-syndrom. Her kunne de vise reduktion i antal og sværhedsgrad af anfald, samtidig med markante forbedringer i funktionsevne og kognitiv formåen.

Litteratur:
Strehl U, Birkle SM, Wörz S, Kotchoubey B. Sustained reduction of seizures in patients with intractable epilepsy after self-regulation training of slow cortical potentials – 10 years after. Front Hum Neurosci. 2014 Aug 8;8:604. doi: 10.3389/fnhum.2014.00604. PMID: 25152725; PMCID: PMC4126150.

Tan G, Thornby J, Hammond DC, Strehl U, Canady B, Arnemann K, Kaiser DA. Meta-analysis of EEG biofeedback in treating epilepsy. Clin EEG Neurosci. 2009 Jul;40(3):173-9. doi: 10.1177/155005940904000310. PMID: 19715180.

Schmidt C, Laugesen H. Infra-low frequency neurofeedback training in Dravet syndrome: A case study. Epilepsy Behav Rep. 2023 May 9;22:100606. doi: 10.1016/j.ebr.2023.100606. PMID: 37252271; PMCID: PMC10213173.

Kontakt os

Del dette: