Basic Course

Efterspørgslen på uddannelse i neurofeedback er støt stigende. Derfor afholdes ikke mindre end 5 grunduddannelser i neurofeedback resten af 2024. Der er uddannelser online, og også i Hirtshals og i København. Særligt uddannelsen i København er vi stolte af, da det er første gang vi afholder uddannelse på Sjælland.

Kommende datoer:

  • 1.-5. juli (Hirtshals)
  • 26. august – 4. september (online)
  • 30. september – 4. oktober (Hirtshals
  • 28. oktober – 1. november (København)
  • 18. november – 27. november (online)

Gratis infomøde

Er du endnu ikke sikker på om du skal med på Basic Course, eller har du spørgsmål, så afholder vi et GRATIS online INFOMØDE for alle interesserede om vores grunduddannelse den 3. juni klokken 19.00.

Advanced Course

Vi har tilrettelagt et Advanced Course i efteråret, for alle som endnu ikke har taget denne (eller de som ønsker at tage uddannelsen igen!) På Advanced Course dykker vi ned i to nye træningsprotokoller, Synchrony og Alpha-Theta neurofeedback.

Det afholdes i Hirtshals på SKAGA hotel fra mandag den 11. november til onsdag den 13. november.

Årskonference

IGEN I ÅR samler vi hele Danmarks faglige neurofeedbackfællesskab til en fantastisk dag. Vores årlige konference afholdes den 9. september i Idrætscenter Vejen.

Sidste års udfordringer med parkering er hørt. Derfor afholder vi denne gang Årskonferencen i Folkesalen, som ligger i forbindelse med idrætscentrets hovedparkeringsplads.

På Årskonferencen præsenterer vi spændende oplæg og deler den nyeste viden med dig. Sammen med undervisere og klinikere verden over arbejder vi løbende på udviklingen af vores metode. Derfor håber vi også at du kommer på Årskonferencen, så vi kan dele det med dig.

Er du medlem hos EEG Institute er deltagelse på Årskonferencen inkluderet i dit medlemskab. Husk dog at tilmelde dig!

Netværksdøgn efter årskonferencen

OG når man nu snakker om Årskonferencen, så bør det faglige netværk og sociale samvær, som dagen byder, også nævnes. Årskonferencen præsenterer os nemlig også for en unik mulighed for at hilse på hinanden på tværs.

Ønsket om at være sammen er ofte større end den tid vi har til rådighed på dagen. Derfor afholder vi igen i år et netværksdøgn i direkte forlængelse af Årskonferencen.

Her kan man blive til overnatning (vi har i år sikret at alle overnatter på Sportshotel Vejen, hvor netværksdøgnet også afvikles), og få en ekstra dag med meget mere plads til erfaringsudveksling og faglig sparring.

Vi sørger for at dykke ekstra godt ned i det nye materiale fra Årskonferencen.

Annual Conference for Applied Neurofeedback

ACAN 2024 afholdes den 7. – 8. juni i Bukarest, Rumænien.

Konferencen binder det internationale samarbejde om udviklingen af neurofeedback sammen. Her mødes neurofeedback trænere fra hele verden for at udveksle erfaringer og diskutere den seneste udvikling.

Vi kom hjem sidste år, stærkt berigede på ny viden. Vil du også gerne beriges med ny viden er ACAN  en fantastisk mulighed.

Kontakt os

Del dette: