Hvidovre,

Beskrivelse af klinikken

Neurofeedback Hvidovre ejes af Ulla Kallesøe og det er kun mig, der træner klienten i klinikken.

Klinikken lejer sig ind hos Familielægerne i Hvidovre, som er på 1. Sal i indkøbscentret Hvidovre C. Centret ligger lige op af Hvidovre S-tog station. Hvis du kommer i bil, kan du med fordel parkere gratis under halvtaget og tage trappen/elevatoren op til 1. Sal.

I familielægernes store venteværelse kan du melde din ankomst ved at sende en kort sms til min mobil, så kommer jeg ud og tager imod dig. Sekretæren ved skranken kan naturligvis også hjælpe dig med at finde vej.

Træners baggrund

Jeg blev certificeret neurofeedback træner efter Othmer metoden i september 2023 hos EEG Institute. Jeg er uddannet professionsbachelor i radiografi og har 10 års erfaring med billeddiagnostisk udstyr og patientkontakt. Derudover er jeg mor til tre vidunderlige børn med hver deres funktionsnedsættelse, og de har alle stor glæde af at træne neurofeedback i min klinik.

Klinikken er åben for alle med langvarige symptomer relateret til en overbelastet hjerne. Jeg træner med basis ILF (Infra Low Frequency). Ved den indledende samtale er jeg nysgerrig og undersøgende på dine symptomer. Det er afgørende for et godt forløb, at ærligheden imellem os går begge veje. Du skal være ærlig om dine symptomer og hvordan du oplever træningen. Jeg er omvendt opmærksom på mine begrænsninger og går ikke i gang med træninger, hvor jeg ikke til fulde tror på et godt resultat.

Mange forældre kan relatere til mit store ønske om at hjælpe mine børn ud af mistrivsel, så klinikken har størst søgning fra denne målgruppe.

Jeg er medlem af EEG Institute og holder mig opdateret, så jeg kan justere mit arbejde efter nyeste forskning. Jeg er naturligvis også tilmeldt den årlige landsdækkende konference, som EEG Institute afholder.

Kontaktinformation:

Co.: Familielægerne i Hvidovre, Laurits Olsensvej 49, 1. Sal
2650 Hvidovre

Tlf: 53686228
E-mail: nfhvidovre@gmail.com