De seneste to måneder har vi delt udpluk fra forskningen i neurofeedback gennem tiden. Vi startede i 1971 og sluttede i 2023. Kampagnen har kørt på facebook og LinkedIn, hvor vi håber du har fulgt med.

Med opslagene ville vi vise de mange forskellige områder, hvor forskere har undersøgt effekten af neurofeedback. Det blev en omfattende liste af tilstande, diagnoser og lidelser der er trænet med neurofeedback, som vi har fremvist for jer.

Fik du ikke det hele med kan du finde den fulde liste med forskningsartikler og links her.

I løbet af de to måneder har vi blandt andet delt opslag om…

  • Neurovidenskabelige mekanismer bag neurofeedback
  • Epilepsi
  • Bruxisme
  • Insomni og andre søvnforstyrrelser
  • Slow cortical potentials
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Skizofreni
  • AD(H)D
  • Autisme
  • Misbrug
  • Peak performance
  • Angst
  • Stress
  • Hjerneblødning- og hjerneskade
  • Tinnitus
  • Astma
  • Fibromyalgi
  • Nerveskader og andre følger efter kemoterapi
  • Spiseforstyrrelser

Hvorfor har vi delt forskning om så mange forskellige områder? Jo, det har vi fordi vi vil vise de mange indsatsområder hvor neurofeedback er blevet undersøgt, og kan gøre gavn.

Neurofeedback

Neurofeedback er en helt særlig indsats, som virker på hjernens evne til at regulere sig selv. Og det er faktisk en af de vigtigste opgaver som vores hjerne og centralnervesystem varetager. Det betyder naturligvis også, at rigtig mange udfordringer har deres rod i, hvor godt vores hjerne og centralnervesystem fungerer.

Fordi neurofeedback styrker hjernen netop her, kan det have indflydelse på mange forskellige lidelser. Og det er dette særlige kendetegn ved neurofeedback, som har gjort forskerne nysgerrige på hvor det mon kunne anvendes.

Historien

Den første anvendelse af neurofeedback var på epilepsi. Og denne forskning er tilbage fra 1968, helt præcist. Det er flere år før det første studie der er medtaget i vores kampagne.

En forsker ved navn Barry Sterman lavede forskning for NASA, hvor han undersøgte hvordan giftigt raketbrandstof fremprovokerede epileptiske krampeanfald hos katte.

Nogle af de katte som deltog i forskningen, havde Sterman tidligere trænet neurofeedback med, hvor de ved belønning med mad og mælk blev lært at producere mere af en bestemt type hjerneaktivitet.


Sterman havde dengang i 1968 ingen idé om hvilken klinisk betydning dette ville få.

Det viste sig nemlig at de katte som havde trænet neurofeedback, kunne tåle langt mere raketbrandstof, sammenlignet med kattene der ikke havde trænet neurofeedback.

Kort efter prøvede forskere, med Sterman i spidsen, neurofeedback på mennesker med epilepsi. Her fandt de hurtigt ud af at neurofeedback kunne give epileptikere færre anfald, uden bivirkninger!

Neurofeedback frem til i dag

Siden Stermans arbejde i 1960’erne er neurofeedback, som vores kampagne antyder, blevet anvendt i mange forskellige henseender. Arbejdet dengang blev grundlaget for at undersøge neurofeedback som en teknologi der kan gøre gavn for diverse lidelser og problematikker.

Der findes i dag mange forskellige typer af neurofeedback, som har det til fælles at de styrker hjernens selvregulering. Hos EEG Institute anvender vi og uddanner vi i den særlige Infra Low Frequency-neurofeedback. Denne metode er udviklet siden 1985 af Sue og Siegfried Othmer gennem klinisk arbejde med mange forskellige lidelser.

I dag gør ILF-neurofeedback gavn for tusindvis af mennesker verden over. Det har vist sig som en nænsom og non-verbal måde at arbejde med fysiske såvel som psykiske udfordringer. Neurofeedback efterspørges af mange som et supplement eller alternativ til medicin og samtaleterapi, netop fordi det kan anvendes bredt og stiller så få krav til såvel træner som klient.

Er du nysgerrig på at høre mere om neurofeedback, står vi klar til at hjælpe dig. Det er uanset om du søger en træner nær dig eller er fagperson der overvejer at blive uddannet.

Kontakt os

Del dette: