Basic Course / Grundkursus i Neurofeedback januar 2022 - Online

Basic Course / Grundkursus i Neurofeedback, incl. opfølgende Praksisdag. Neurofeedback er et efterspurgt værktøj som supplement til den indsats der ydes i forvejen i kommuner og institutioner.

Basic Course Online januar 2022. Grundkursus i Neurofeedback, incl. opfølgende Praksisdag og Protocol Guide 7. udgave på dansk. Mandag den 31. januar – onsdag den 9. februar 2022, med fysisk fremmøde onsdag den 2. februar. Lokation følger.

INDHOLD

Vores Online grundkursus er tilstrækkeligt til at du kan komme i gang med Neurofeedback. Du får ikke kun den teoretiske basisviden. I uddannelsesforløbet indgår også minimum 6 praktiske Neurofeedback-træninger. Efter at have gennemført uddannelsen, vil du være i stand til at bruge Neurofeedback i dit daglige arbejde.

I praksisdelen arbejdes der sammen to og to, hvor rollerne skifter mellem at være træner og klient. Den 1. og 2. træning gennemføres på dag 3, Onsdag den 2. februar hvor vi vil være tilstede med både teknisk og klinisk support, og dermed sikrer at i kommer godt i gang. Hver træningssession evalueres i mindre grupper når vi mødes online, så der genereres viden og skabes tryghed ift. anvendelsen af Neurofeedback i dit arbejde. Med i uddannelsespakken får du også Sue Othmers Protocol Guide 2019 i dansk udgave, samt deltagelse i praksisdag. (Se datoer nedenfor)

Det er en forudsætning for at deltage i Basic Course Online at man tilmeldes mindst to personer sammen, der har mulighed for at aftale tid til træningssessionerne i uddannelsesforløbet. Det er en forudsætning at der indkøbes eller lejes neurofeedbackudstyr til træningssessionerne.

Er du alene kan du stadig tilmelde dig og vi vil prøve at hjælpe med et match. Lykkes det ikke henvises til vores Onsite-forløb på Skaga HOTEL.

OPBYGNING

Onlineuddannelsen består af tre dele: Teoretisk materiale i form af video, praktiske træninger og konferencekald. Teori og praktisk træning tilrettelægger du selv i samarbejde med din træningsmakker, udover onsdag i første uge, hvor vi mødes til en fysisk træningsdag. Konferencekaldene er derudover den eneste tid der er fastlagt og skal overholdes.

Vi anvender Online-platform hvor al teori, arbejdsark og video kan tilgås. Over to uger har vi i alt 6 konferencekald af 1 ½ times varighed. Her følger vi op på teorien og gennemfører gruppesessioner som grundlag for den praktiske træning. Du kan se programmet nedenfor.

4-5 dage før start sender vi en uddannelsespakke til dig med evt. bestilt udstyr, uddannelsesmappen, Protocol Guide og alt andet du har brug for til uddannelsen.

Forud for uddannelsens start afholder vi et intromøde fredag den 28. januar kl 14.00-15.30

PROGRAM

Konferenceopkaldene, som er obligatoriske, gennemføres kl. 16.30-18.00 mandag den 31. januar til torsdag den 3. februar i første uge og mandag den 7. februar til onsdag den 9. februar i anden uge.

Onsdag den 2. februar i første uge undtaget. Denne dag mødes vi klokken 9.30-16.00 med fysisk fremmøde hvor vi skal træne og anvende udstyret for første gang. Lokation følger.

Praksisdag (ikke obligatorisk) - du kan frit vælge mellem de to førstkommende praksisdage efter endt uddannelse. Se kalender for praksisdage her.

PRIS: kr. 15.500,00 ekskl. moms.

Tilmeld dig nu!

Udfyld fomularen herunder, så er du godt på vej!

Din tilmelding er bindende, dog kan din tilmelding frit annulleres indtil 40 dage før kursusstart. Ved annullering fra 40 - 7 dage før kursusstart refunderes 50% af kursusafgiften. Ved afmelding senere end 7 dage før kursusstart sker der ingen refusion af kursusafgift. Annullering af tilmelding skal ske skriftligt til mail@eeginstitute.dk og er gyldig når bekræftelse herfra er modtaget. Ca. 4 uger før kurset modtager du faktura på kursusafgiften, som skal være indbetalt før kursusstart.

EEGInstitute.dk forbeholder sig ret til at aflyse planlagte aktiviteter ved for få tilmeldinger.

Ved tilmelding accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System