Basic Course / Grundkursus i Neurofeedback februar 2021 - Online

Basic Course / Grundkursus i Neurofeedback, incl. opfølgende Praksisdag. Neurofeedback er et efterspurgt værktøj som supplement til den indsats der ydes i forvejen i kommuner og institutioner.

Basic Course Online februar 2021 01. Grundkursus i Neurofeedback, incl. opfølgende Praksisdag og Protocol Guide 7. udgave på dansk. Mandag den 1. februar - onsdag den 10. februar 2021, med fysisk fremmøde onsdag den 3. februar i vores afdeling i Aarhus.

INDHOLD

Vores Online grundkursus er tilstrækkeligt til at du kan komme i gang med Neurofeedback. Du får ikke kun den teoretiske basisviden. I uddannelsesforløbet indgår også minimum 6 praktiske Neurofeedback-træninger. Efter at have gennemført uddannelsen, vil du være i stand til at bruge Neurofeedback i dit daglige arbejde.

I praksisdelen arbejdes der sammen to og to, hvor rollerne skifter mellem at være træner og klient. Den 1. og 2. træning gennemføres på dag 3, Onsdag den 3. februar i vores afdeling i Aarhus hvor vi vil være tilstede med både teknisk og klinisk support, og dermed sikrer at i kommer godt i gang. Hver træningssession evalueres i mindre grupper, også når vi mødes online, så der genereres viden og skabes tryghed ift. anvendelsen af Neurofeedback i dit arbejde. Med i uddannelsespakken får du også Sue Othmers Protocol Guide 2019 i dansk udgave, samt deltagelse i praksisdag. (Se datoer nedenfor)

Det er en forudsætning for at deltage i Basic Course Online at man tilmeldes mindst to personer sammen, der har mulighed for at aftale tid til træningssessionerne i uddannelsesforløbet. Det er en forudsætning at der indkøbes eller lejes neurofeedbackudstyr til træningssessionerne.

Er du alene kan du stadig tilmelde dig og vi vil prøve at hjælpe med et match. Lykkes det ikke henvises til vores Onsite-forløb på Skaga HOTEL i uge 9 og uge 39.

OPBYGNING

Onlineuddannelsen består af tre dele: Teoretisk materiale i form af PP og video, praktiske træninger og konferencekald. Teori og praktisk træning tilrettelægger du selv i samarbejde med din træningsmakker, udover onsdag i første uge, hvor vi mødes til en fysisk træningsdag. Konferencekaldene er derudover den eneste tid der er fastlagt og skal overholdes.

Vi anvender Online-platform hvor al teori, arbejdsark, PP og video kan tilgås. Over to uger har vi i alt 6 konferencekald af 1 ½ times varighed. Her følger vi op på teorien og gennemfører gruppesessioner som grundlag for den praktiske træning. Du kan se programmet nedenfor.

4-5 dage før start sender vi en uddannelsespakke til dig med evt. bestilt udstyr, uddannelsesmappen, Protocol Guide og alt andet du har brug for til uddannelsen.

Forud for uddannelsens start afholder vi et intromøde fredag d. 29/1 kl 14.00-15.30

PROGRAM

Konferencekaldende, som er obligatoriske, gennemføres:

  • Mandag den 1/2 kl 16.30-18.00
  • Tirsdag den 2/2 kl 16.30-18.00
  • Onsdag den 3/2 kl 9.30 - 16.00 - fysisk fremmøde i Aarhus, hvor vi gennemfører 1. og 2. træning, så du kommer sikkert og trygt i gang.
  • Torsdag den 4/2 kl 16.30-18.00

  • Mandag den 8/2 kl 16.30-18.00
  • Tirsdag den 9/2 kl 16.30-18.00
  • Onsdag den 10/2 kl 16.30-18.00

Praksisdag (ikke obligatorisk) - du kan frit vælge mellem de to førstkommende praksisdage efter endt uddannelse. Se kalender for praksisdage her.

PRIS: kr. 14.500,00 ekskl. moms.

Tilmeld dig nu!

Udfyld fomularen herunder, så er du godt på vej!

Tilmelding ikke længere mulig

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System